I og omkring Hørsholm kommune ligger der flere spændende museer og seværdigheder, der bestemt er et besøg værd, hvis man er i nærheden af Nordsjælland. Herunder bl.a.

  • Karen Blixen Museet, der er hendes barndomshjem, Rungstedlund
  • Hørsholm Egns Museum
  • Hørsholm Slotshave

 

Museer i Hørsholmområdet

Er man i nærheden af Hørsholm og en smule historieinteresseret, bør man bestemt lægge vejen forbi Hørsholm Egns Museum. Her kan man dykke ned i flere forskellige spændende perioder i historien. Går man helt tilbage, kan man bl.a. blive klogere på stenalderen.

På museet kan man se 7.500 år gamle skeletter, redskaber osv. fra Nivåfjordens stenalderjægere. I denne sammenhæng kan man også se skelettet af en 5-årig dreng, der er så velbevaret, at man har kunnet rekonstruere hans ansigt.

Herudover fortæller museet også historien om Hirschholmslottet og hvilken betydning, det havde for det skandaløse forhold mellem dronning Caroline Mathilde og kong Christian d. 7.s livlæge Johann Friedrich Struensee. Derudover er der også en selvstændig udstilling om Struensee.

I dette område af Danmark findes også Rungstedlund. Det var, forfatteren, Karen Blixens barndomshjem. Det var også det hjem, hun vendte tilbage til, da hendes afrikanske farm gik fallit, og hun måtte vende tilbage til Danmark. Dette er nu Karen Blixen Museet. Her kan man fornemme hendes nærvær og se, hvordan hun indrettede sit hjem.

 

Andre seværdigheder i Hørsholmområdet

Har man fået nok af museer, findes der også andre seværdige steder i og omkring Hørsholm. Her kan bl.a. nævnes Hørsholm Slotshave. Her lå Hirschholm Slot, indtil det blev revet ned. Efter skandalen med dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee blev slottet ikke længere brugt. Dette førte til forfald og i sidste ende, at slottet blev revet ned.

Slottet må man altså i dag selv fantasere sig til, da haven nu er et grønt frirum, der dog stadig bærer præg af at have været en storslået slotshave.

0/50 ratings